Bæredygtig Business

27 Juni 2019 kl 17-19.00 – Bæredygtig Business med Isabelle Denaro

Bæredygtighed er både en nødvendighed og en trend, som alle virksomheder, store som små, gør klogt i at springe på nu, for ikke at blive hægtet af.

Som det er i dag, vælger mange produkt, ydelse, partner, leverandør og endda kunder ud fra virksomhedens grad af implikation i at fremme bæredygtighed, i disse tider ofte udtrykt igennem hvilke verdensmål, der bakkes op omkring. Vi er ved en skillevej, hvor bæredygtighed er ved at blive en del af virksomheders eksistensgrundlag.

Isabelle Denaro er filmmaker og historiefortæller med en særlig passion for bæredygtighed samt pro-planetære og medmenneskelige aktiviteter. På tegnebordet har hun i øjeblikket blandt andet en dokumentarserie om verdensmålene, hvor man følger en række mennesker og organisationer, der gør en forskel og inspirerer os andre til at gøre det samme. Isabelle er født dansk men har boet det meste af sit liv i Sydamerika, USA og Sydeuropa, og er hvad man kalder en global citizen. Hun er oprindeligt uddannet på CBS og har desuden en MBA og har været iværksætter og virksomhedsejer i 20 år.

Det kan være lidt uoverskueligt at fastsætte hvor fokus skal være – og nogle af de spørgsmål, der kan opstå er:

  • Hvad dækker bæredygtighed over?
  • Hvad er det mest oplagte at støtte, givet vores aktivitet og værdier? Hvilke verdensmål kunne være ideelle for min virksomhed?
  • Hvor kan vi gøre den største forskel?
  • Hvor kan vi indføre nemme foranstaltninger og ændringer, der har en impact?
  • Hvordan kan vi bruge dette i vores marketing?

Jeg gennemgår 3 konkrete cases inden for forskellige brancher som inspiration til, hvordan man kunne føre sin bæredygtighedsstrategi/politik samt bakke op om verdensmålene.

Tilmelding send en mail med emnet “Bæredygtig business” senest søndag d. 23 juni til Steen Broby på email: broby@steenbroby.dk.

Vi glæder os til at se jer alle hos Jacob Søegaard, Ågerupvej 14, 4000 Roskilde